Finansiering af dine investeringer kræver både opmærksomhed og omhyggelighed for ikke at blive en hæmsko for din forretning.
En investering er som oftest et resultat af en lang proces og en af de sidste overvejelser er valget af finansieringsform. Overordnet kan man sige, at valget står mellem leasing og køb, men helt så enkelt er det dog ikke, eftersom der er en række varianter af de to finansieringsformer. Det beskriver jeg nærmere i det følgende.
Et lån er ikke bare et lån
Vælger du at lånefinansiere din investering, findes der flere forskellige lånetyper, hvoraf de mest almindelige er faste lån, som er lån der ikke afdrages, men hvor hele gælden tilbagebetales på den aftalte betalingsdato. Serielån, der afdrages med lige store afdrag pr. termin samt annuitetslån, der afdrages med samme ydelse igennem hele låneperioden. Langt de fleste lån afvikles som annuitetslån.
Rente og risiko hænger sammen ved investeringens finansiering
Renten kan være fast og inflationsudviklingen er derfor indeholdt i kursen. Variabelt forrentede lån følger inflationsudviklingen. Den variable rente ligger som regel under den faste rente og i udgangspunktet oftest billigere.
Et fastforrentet lån rummer en risiko for at betale en højere rente end markedsrenten i låneperioden, men også en mulighed for det modsatte. Fordelen er, at man kender renten i hele lånets løbetid. Det modsatte gør sig gældende ved det variabelt forrentede lån, hvor renten som udgangspunkt er lavere, men kan ændre sig i løbet af af lånets løbetid.
”For en del grafiske virksomheder starter problemerne allerede før vurderingen af de forskellige lånealternativer.”
Hvilken renteform man vælger, afhænger derfor af ens forventninger til den defineret over en fast løbetid med en bagvedliggende fast eller variabel rente og ofte med en udbetaling på 10-20%. Når løbetiden er udløbet, overtager leasingselskabet igen aktivet. De fleste leasingkontrakter er dog udformet således, at leasingtager har købspligt til en på forhånd fastlagt pris (Scrapværdien), når aftalen udløber. Alternativet kan være, at leasingperioden forlænges til en reduceret ydelse.
Leasingkontrakter er som regel udformet således, at hele aktivets værdi plus en basisrente betales i leasingperioden. Forældes aktivet i leasingperioden, er risikoen virksomhedens. Indfrielse kan som regel ske ved at tilbagediskontere de fremtidige ydelser med den samme rente som er gældende i leasingkontrakten, plus at der kan tillægges indfrielsesgebyr og en såkaldt differensrente.
Produktets levetid og leasingperiode bør hænge sammen
Nogle leasingklausuler kan være svære at gennemskue. Mulighed for at udskifte aktivet undervejs i leasingperioden lyder umiddelbart positivt, men desværre sker det ofte på den måde, at restgælden fra det gamle aktiv lægges oven i gælden på det nye.
Konsekvensen kan være en samlet forlænget løbetid. Hvis løbetiden derved forlænges ud over levetiden for aktivet, kan det blive nødvendigt igen at udskifte før leasingperioden. Herved forlænges den samlede løbetid igen i forbindelse med refinansieringen og virksomheden er således ”bundet” til leasingselskabet.
Alt andet lige er det langt at foretrække, at løbetiden på leasingkontrakten er sammenfaldende med levetiden på aktivet, samtidig med at restgælden undervejs i levetiden er sammenfaldende med aktivets aktuelle salgspris.
”Det er altid en god idé at læse det, der står med småt.”
Man skal være meget opmærksom på de forskellige klausuler i leasingkontrakter og det er ofte en god ide at søge uvildig, professionel hjælp, før man underskriver en leasingkontrakt.
Sammenfattende må det siges, at det ved længerevarende investeringsbeslutninger altid er en god ide at overveje forskellige finansieringsalternativer – samt altid læse det, der står med småt i leasing- og lånekontrakter.
Læs mere om, hvordan Medit Consult hjælper virksomheder med kapitalfremskaffelse.