Tilskud til udvikling og vækst
Få hjælp til finansiering af projekter
Udviklingsprojekter kræver kapital. Den kan hentes direkte på virksomhedens bundlinje eller findes eksternt, fx gennem offentlige tilskudspuljer. Vi bistår med at idéudvikle dine projekter, ansøge om tilskud og rådgive dig under hele dit projektforløb.
En række offentlige puljer udloddes gennem det, der under et kaldes “Virksomhedsprogrammet”. Her finder man bl.a. puljerne SMV:Digital og SMV:Pro, hvor man gennem en relativ simpel ansøgningsproces kan søge forskellige beløb til køb af rådgivning i projekter af begrænset omfang.
Der findes ligeledes mulighed for at få finansieret store og langvarige projektforløb gennem direkte tilskud eller lån på favorable vilkår f.eks. gennem Innovationsfonden eller Danmarks Eksport- og Investeringsfond (tidligere Vækstfonden)..
Herunder finder du en oversigt over en række tilskudsmuligheder. Vi har stor erfaring i udvikling af ansøgninger målrettet de forskellige puljer, vi bistår gerne ved den egentlige udformning af en ansøgning – og vores succesrate for vundne bevillinger er høj.
Går du med en spirende idé til et udviklingsprojekt, så kontakt os.
Vi kan kvalificere dine ideer og sætte dit projekt ind i den rigtige tilskudsmæssige ramme.
Aktuelle tilskudsmuligheder
SMV:PRO
Kom sikkert i mål med dine planer med støtte til professionel rådgivning om ledelse, organisation, strategi og ejer- eller generationsskifte.
SMV:Digital
Realisér dit næste digitale projekt via støttemidler til privat rådgivning, der kan løfte din virksomhed til det næste niveau.
Innobooster
Få starthjælp til at udvikle dine innovative produkter eller tjenester. Vi kan hjælpe med idéudvikling og ansøgning til Innovationsfondens program.