[wpseo_breadcrumb]

Arrangementer

Aktuelle arrangementer i 2024

Tilmeld dig vores arrangementer og bliv klogere på ledelse, M&A, virksomhedsdrift, digitalisering og meget mere. Medit Consult afholder løbende online kurser, webinarer, seminarer m.m. Online arrangementer foregår live, så det er også her muligt at stille spørgsmål undervejs.

Få indblik i processen ved køb af en virksomhed. Hvordan du kan bruge opkøb i forhold til din vækststrategi og overvejelser om fx opkøbsemner, prissætning af target, finansieringsformer med mere.
Du vil blandt andet få viden om, hvordan du kan bruge virksomhedsopkøb i forhold til at realisere din vækststrategi. Og hvilke overvejelser du skal gøre dig i forhold til blandt andet:

• Opkøbsemner
• Valg af finansieringsformer
• Prissætning af mulige købsemner
• Kontaktstrategi

Sådan finansierer du dit virksomhedskøb

En central udfordring ved opkøb af en virksomhed er, hvordan der skabes finansiel basis og kapital til at gennemføre et opkøb, der tilgodeser sælgers krav, uden at køber dræner sin likviditet eller sit kapitalberedskab. Dette emne behandler vi ved seminaret, hvor vi både tydeliggør faldgruber, muligheder og best practice og giver gode råd og muligheder. Tilmeld dig og mød talere med stor erfaring og ekspertise på området.

Effektiv kriseledelse

En krise kan i værste fald sætte din virksomheds overlevelse på spil. Effektiv og kompetent kriseledelse er afgørende for, at din virksomhed kommer gennem en krisesituation med færrest mulige negative følgevirkninger. Arrangementet belyser de grundlæggende funktioner, der skal sættes i spil, hvis din kriseledelse skal være effektiv.

Sådan modner du din virksomhed til salg

Vil du sælge din virksomhed, er det selvsagt vigtigt, at værdien og betingelserne er de rette. Din virksomhed skal ses kritisk efter i sømmene for at optimere på netop de parametre, som vil give positivt udslag i værdien af virksomheden og sikre en succesfuld overdragelse. I løbet af arrangementet trækker vi hovedpunkterne i forløbet frem.

Den Velfungerende Ledergruppe

At opbygge og opretholde en velfungerende og high performance ledergruppe kræver løbende engagement, kommunikation og løbende arbejde med gruppen som en helhed. Nedenstående områder er vigtige elementer for at blive en velfungerende og højt præsterende ledergruppe, som vi gennemgår i løbet af arrangementet:

  • Klare mål og visioner: En velfungerende ledergruppe forstår og deler organisationens overordnede mål og visioner.
  • Ledelseskompetencer: Hver leder i gruppen skal have stærke ledelseskompetencer. Dette inkluderer evnen til at motivere, delegere ansvar og inspirere teamet, samt arbejde på tværs af eget ansvarsområde.
  • Åben kommunikation: Ledergruppen skal være åben og transparent i dens kommunikation, både internt i gruppen og med resten af organisationen.
  • Evne til at turde træffe beslutninger: En velfungerende ledergruppe er i stand til at træffe velovervejede og hurtige beslutninger. Dette kræver tillid mellem medlemmerne og en klar ansvars- og beslutningsproces.
  • Fælles ansvar: Medlemmerne af ledergruppen tager ansvar for virksomhedens samlede mål, og suboptimerer ikke i forhold til deres eget område. Ledergruppen arbejder sammen som et team, med respekt for hinandens forskelligheder, og støtter hinanden for at opnå de fælles mål.
  • Evnen til at tilpasse sig forandringer: Verden ændrer sig konstant, og en velfungerende ledergruppe er i stand til at tilpasse sig nye udfordringer og forandringer i markedet.

Strategi i øjenhøjde

Strategi er ofte udarbejdet på bestyrelsesniveau og af topledelsen i virksomheder, og som konsekvens heraf kommer den aldrig rigtig ”ud at flyve” i resten af organisationen.
Ved at have en tilgang til strategiudvikling og efterfølgende implementering og planlægning, der er forståelig, relevant og praktisk for alle medarbejdere på forskellige niveauer i organisationen, sikrer ledelsen, at strategien ikke kun er noget, der udarbejdes og implementeres på ledelsesniveau, men også noget, der er synligt og meningsfuldt for alle medarbejdere. For at opnå dette, er nedenstående punkter nødvendige at inddrage:

  • Klar kommunikation: Strategien skal formuleres på en klar og forståelig måde for at sikre, at alle medarbejdere kan forstå, hvordan deres daglige arbejde bidrager til organisationens overordnede mål.
  • Inddragelse af medarbejdere: Medarbejderne bør inddrages i strategiprocessen, så de føler ejerskab og forståelse for organisationens mål.
  • Synlige forbindelser: Der skal etableres synlige forbindelser mellem medarbejdernes daglige aktiviteter og organisationens overordnede strategiske mål. Dette kan ske ved at vise, hvordan specifikke opgaver og projekter bidrager til de større mål.
  • Klare mål og målinger: Strategiske mål skal være klare, målbare og opnåelige. Desuden skal der være etableret effektive målemetoder for at vurdere fremskridt og succes.
  • Ledelsesengagement: Ledelsen skal vise engagement og støtte til strategien. Dette skaber tillid og motivation blandt medarbejderne.

At implementere en “strategi i øjenhøjde” kan styrke medarbejdernes engagement, motivation og forståelse for organisationens mål, hvilket i sidste ende kan bidrage til mere effektiv strategiudførelse og forbedret præstation på tværs af organisationen.

Økonomistyring i praksis

Økonomistyring i praksis indebærer effektiv styring af en organisations økonomiske ressourcer for at opnå økonomiske mål og sikre en bæredygtig forretningsmodel. For et kunne opbygge et effektivt økonomisk styringssystem, er det nødvendigt at inddrage nedenstående elementer:

  • Budgettering: Udarbejdelse af et detaljeret budget er afgørende. Dette indebærer at estimere indtægter og udgifter og fastsætte klare økonomiske mål.
  • Likviditetstyring: Overvågning af likviditeten er vigtig for at sikre, at organisationen har tilstrækkelige midler til at imødekomme kortsigtede forpligtelser. Dette indebærer at styre pengestrømmen, forudse likviditetsbehov og håndtere eventuelle likviditetsudfordringer.
  • Omkostningsstyring: Identifikation og styring af omkostninger er afgørende for at opretholde en sund økonomisk udvikling.
  • Intern finansiel rapportering: Regelmæssig rapportering om organisationens økonomiske præstationer.
  • Risikostyring: Identifikation og håndtering af finansielle risici er en vigtig del af økonomistyringen. Dette kan omfatte kunder og leverandørrisici, valutakursrisici, renterisici, kreditrisici mv.
  • Performance management: Evaluer organisationens økonomiske præstationer i forhold til fastsatte budget mål.

En holistisk tilgang til økonomistyring, der integrerer ovenstående, er afgørende for en virksomhedssucces og bæredygtighed på lang sigt. Det kræver tæt samarbejde mellem ledelse, økonomiafdeling og andre interne interessenter.

Salg af virksomhed

Salg af en virksomhed er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning, due diligence og i de fleste tilfælde professionel rådgivning. Nedenfor er en oversigt over de generelle trin involveret i processen ved salg af en virksomhed:

  • Sammensæt den rigtige projektgruppe: Sammensæt det rigtige team, men interne deltagere, og i de fleste tilfælde også eksterne eksperter.
  • Prissætning af virksomhedens værdi: Udregn en teoretisk realistisk værdi af virksomheden baseret på indtjening, perspektiver, aktiver og andre relevante faktorer.
  • Sælger Due Dilligence: Gennemgå virksomhedens situation, med fokus på: økonomi, juridiske faktorer og tekniske elementer.
  • Salgsmodning: Foretag evt. tiltag, der kan forøge virksomhedens salgspris, fx nedbringelse af pengebindingen til lageret.
  • Transaktionsstruktur: Beslut hvordan handlen skal foretages i forhold til købesum mv. Samt den gamle ledelses fremtid efter transaktionen.
  • Identifikation af potentielle købere og forhandling: Identificér relevante købere, beslut kontaktstrategien og indled forhandlinger.
  • Closing: Udarbejdelse af handlens dokumenter, og endelig underskrift ved closing.

Sådan automatiserer du din digitale markedsføring

Du har i dag en lang række digitale kanaler at markedsføre din virksomheds ydelser og produkter gennem: e-mails, nyhedsbreve, sociale medier og websites. Hver af disse kanaler kan anvendes på et utal af forskellige måder og med vidt forskellige formål. Fordelene ved at samle kanalerne på en fælles platform er mange og seminaret søger at belyse de væsentligste fordele.

Strategisk anvendelse af data i SMV’er

Virksomheder i alle brancher og størrelser oplever en eksponentiel vækst i mængden af tilgængelige data. Dette skaber nye muligheder og perspektiver i forhold til kundeforståelse, forretningsudvikling, innovation og optimering af processer. Udfordringen ligger i at tilpasse organisationens systemer til en formålstjenlig og ansvarlig brug af disse data og det centrale element i denne tilpasning er udviklingen af en veldefineret datastrategi. Deltag i arrangementet og hør, hvordan du kan tage hul på den proces i din virksomhed.

Håndbog for CIO's: De store udfordringer i 2024

Bogudgivelse: Bogen giver i koncentreret form et overblik over de mest centrale punkter på CIO’ens to-do liste for 2024. De enkelte indsatsområder kommenteres af en række af erhvervslivets nøglepersoner gennem fokuserede interviews. Sidder du med CIO-ansvaret i en mindre eller mellemstor virksomhed, så præsenterer bogen dig for bredden i de opgaver, som du på den ene eller den anden måde skal forholde dig til.

Skriv dig på bogens interesseliste og så kontakter vi dig, når udgivelsesdatoen er lagt fast.

Håndbog

Fra manuskript til layout og fuldt tilgængelig PDF

Workshop: To dage (16 timer i alt) om tilgængelighed. Workshoppen afholdes hos jer. Lær hvordan I gør online publikationer o.l. fuldt tilgængelige og brugervenlige. Workshoppen er målrettet alle offentlige og private institutioner, der ønsker at leve op til loven om tilgængelighed.

Workshop

Vi afholder løbende arrangementer

– så tilmeld dig herunder, så sender vi dig løbende information. Du kan vælge, om du ønsker information om alle arrangementer eller et specifikt arrangement.

* Når du udfylder og indsender formularen herover, accepterer du at Medit Consult må kontakte dig.

Scroll to Top

Nyhedsbrev om webtilgængelighed

I Medit Consults nyhedsbrev om webtilgængelighed kan du læse om aktuelle arrangementer og artikler om webtilgængelighed. Nyhedsbrevet bliver udsendt to til tre gange årligt.

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere

Medit Consults nyhedsbrev giver dig ny viden om blandt andet ledelse, udvikling, driftsoptimering, salgsmodning og digitalisering – foruden informationer om vores kommende arrangementer.